På Skyum Idrætsefterskole er vejledning en naturlig del af dit efterskoleophold. Vores mål er, at alle elever bliver støttet og udfordret i deres valg af uddannelse og karrierevej. Gennem samtaler og vejledningsaktiviteter hjælper vi dig med at træffe reflekterede valg og finde ud af, hvem du er, hvad du står for – og hvordan dine interesser og værdier kan kobles til din fremtid.
Vejledningen foregår i et tæt samspil mellem dig, dine lærere og dine forældre. På den måde får du både støtte, sparring og nye perspektiver på dine muligheder – så du står stærkere, når du skal vælge det næste skridt i dit liv.