Gymnastik er en central del af fællesskabet på Skyum Idrætsefterskole. Uanset om du har erfaring eller er nybegynder, bliver du en del af et stærkt sammenhold, hvor vi arbejder med kropskontrol, styrke og opvisninger. Gennem året træner vi målrettet og afslutter med opvisninger, der samler eleverne i en unik oplevelse. Et år med gymnastik på Skyum giver både færdigheder og minder for livet.
Indhold og mængde
Det høje aktivitetsniveau, som skolen har, kræver en kost som tilgodeser elevernes energi- og næringsbehov. Vi ønsker at give eleverne sunde kostvaner, men også at påvirke til, at de har et medansvar for deres egen sundhed med til- og fravalg.
Der er mødepligt til morgenmad, middagsmad og aftensmad. Ved alle måltider præsenteres maden, så den ser indbydende ud. Samtidig ønsker vi, at måltiderne foregår i en god og hyggelig atmosfære.
Det er muligt for eleverne at opfylde kroppens behov for næringsstoffer, hvis de spiser en almindelig varieret kost. Til morgen- og aftensmaden kan eleverne selv sammensætte deres kost individuelt, så den enkeltes behov dækkes. Hermed tænkes mindre fedt og flere kulhydrater.
Sammensætning
Vi bager alt vores brød selv (undtaget rugbrød) og altid med groft mel. Vi sparer på fedtstoffet. Vi serverer brød til alle måltider. Stor og varieret salatbar til både middags- og aftensmad. Vi tilbereder mest muligt fra bunden. Vi lægger vægt på, at maden er varieret og, at den harmonerer i smag, konsistens og udseende. Vi tilstræber et stort forbrug af grønt og et mindre forbrug af kød. Vi tilstræber brug af årstidens grøntsager.
Vi kan lave diæt-mad, hvis det er lægeligt begrundet. Vi varierer mellem bordservering og ta’ selv bord. Vi lever op til de hygiejniske krav, der er på området, og vores egenkontrol er godkendt.
Samlet set tilstræber vi, at kosten skal være et godt eksempel på sunde kostvaner, som de unge kan tage med sig videre i livet.
6 måltider
For at sikre en stabil blodsukkerbalance dagen igennem, må der ikke gå for lang tid mellem hvert måltid. Vi serverer derfor seks måltider pr. dag. Med et for lavt blodsukker mistes koncentrationen og dermed evnen til at lære, og energien til at være aktiv går tabt, så derfor er det vigtigt at møde til de forskellige måltider.Vi sammensætter desuden kosten ud fra de 7 kostråd, som ernæringsrådet og Danmarks fødevareforskning har udarbejdet